WeBible

1 - En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

2 - Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

3 - Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.

4 - Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.

5 - Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.

6 - Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.

7 - Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.

8 - De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

9 - Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

10 - Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?

11 - Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

12 - Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.

13 - Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;

14 - du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

15 - Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

16 - din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

17 - du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

18 - Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!

19 - Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

20 - se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

21 - Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!

22 - Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,

23 - lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!